Om zoneterapi

Zoneterapiens historie går mere end 5000 år tilbage. Båden i Kina, Indien og hos flere indianerstammer opdagede man tidligt hvad man kan udrette ved at trykke under fødderne. Denne viden er gået i arv gennem og er blevet forfinet gennem mange hundrede år.
 
Zoneterapi er ikke helbredende i sig selv, men hjælper kroppen til at helbrede sig selv.
Zoneterapi er i dag en af de mest anerkendte alternative behandlingsformer i Danmark.

Zoneterapien anvendes som et middel til at genoprette det menneskelige legemes balance og til at sikre dets funktion. En ubalance i det menneskelige legeme viser sig ved sygdomme. Da legemet er et komplekst system, vil dårlig funktion et sted skabe ubalance i helheden. Dette helhedshensyn er grundlag for teorien om zoneterapi.

Under fødderne findes der et fuldstændigt "billede" af det menneskelige legeme udtrykt ved reflekszoner. Ømhed i en reflekszone henviser til et eller flere organer, som er dårligt fungerende. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer kan zoneterapien påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette legemets balance. Zoneterapien nedsætter spændinger og stimulerer blodomløbet samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømningerne i legemet.

En zoneterapibehandling sætter gang i harmoniserende og udrensende processer overalt i kroppen. Det kan komme til udtryk på mange måder og man skal være opmærksom på disse reaktioner, da de giver et billede af kroppens sundhedstilstand. En del af processerne drejer sig om at fjerne affaldsstoffer, som er deponeret rundt omkring i kroppens væv og som virker belastende på vævets funktion. Når disse affaldsstoffer frigøres, vil man ofte få forskellige symptomer, der således er tegn på, at kroppen er i gang med at udrense.
 
Overordnet gælder det, at det er nødvendigt at udrense en belastet organisme, inden en egentlig opbygning kan finde sted. Reaktionerne kan derfor ses som kroppens forsøg på at genskabe en optimal tilstand.

Eksempler på reaktioner under behandlingen:

Almindeligvis opleves en følelse af afslapning, varme og velvære.
Varme- eller kuldefornemmelser i kroppen – snurren i kroppen
Psykiske reaktioner, f.eks. gråd eller latter
 
Eksempler på reaktioner efter behandlingen:

Man sover bedre og vågner mere udhvilet
Man føler sig bedre tilpas både psykisk og fysisk
Psykiske reaktioner
Hovedpine
Gamle sygdomme, som ikke er helt kureret eller blot er blevet undertrykt med medicin, kan for en kort periode blusse op igen, det er som regel overstået på et døgns tid
Små udbrud af eksem og lignende
Svedeture der kan lugte ubehageligt
Ændringer urin og afføring – både hyppighed, lugt og konsistens
Næsen løber
Udflåd hos kvinder
 
Efter behandlingen er det vigtigt, at du drikker rigeligt med vand, da det er nødvendigt for at skylle affaldsstofferne ud af kroppen. Hvis man ikke får drukket vand efter zoneterapi behandlingen, vil man ofte opleve at få hovedpine.
 
 

Ingen fødder er forkerte

Fødderne er mange gange den del af kroppen vi glemmer enten bevidst eller ubevidst. Mange synes endda at fødder er ulækre eller grimme. Sådan har jeg det ikke. Hver par nye fødder fortæller en ny historie og giver en ny udfordring der skal løses.

Tænk lige på at det er dine fødder der bærer dig igennem livet. Tænk på hvad dine fødder må stå model til i løbet af dagen. Måske er det alligevel en god ide at passe på dine fødder. En zoneterapi behandling løsner dine fødder og mange føler bagefter at de nærmest flyver.
Din-Zone | CVR: 35323686 | Sjælstoftevej 7, Herlev - Danmark | Tlf.: 60542939